Dagligdag
Kvinder-og-børn.jpg

Rejste man tilbage i tiden til antikkens Grækenland, så ville man opleve en helt anden dagligdag end den, vi kender i dag. Der var mange slaver, og der var mange fremmedarbejdere, som alle havde meget få rettigheder i samfundet. Kvinder og børn levede som andenrangsborgere, og der var stor forskel på, om man kom fra landet eller fra byen. I det hele taget var der stor forskel på folk i antikkens Grækenland, og det var helt acceptabelt.