Efter murens fald
I dag er der kun få rester tilbage af muren, der omkransede Vestberlin. Enkelte stykker er dog bevaret og er blandt andet blevet brugt som galleri. Her ses et af malerierne, der forestiller Sovjetunionens leder Leonid Bresjnev, der kysser DDR's leder Erich Honecker.
Med Mikael Gorbatjovs nye politik og Berlinmurens fald i 1989 bevægede Sovjetunionen og Østeuropa sig mod mere åbenhed. Med Sovjetunionens opløsning i 1991 var Den kolde krig ovre.
I 1990’erne viste nye konflikter sig: kampen om indflydelse og olie i Mellemøsten og på Balkan i Europa opstod der en blodig borgerkrig mellem forskellige etniske grupper.
I Danmark var der igen uro omkring en folkeafstemning om EU. Socialdemokratiet overtog regeringsmagten under Poul Nyrup Rasmussen og beholdt den indtil 2001. Herefter tog Venstre med Anders Fogh Rasmussen i spidsen over.
Det nye årtusinde blev indledt med et alvorligt terrorangreb i New York 11. September 2001. Sammen med bekymringen over den globale opvarmning har terrorisme og krigen mod terrorisme været centralt i det første årti i 2000-tallet.
Lær mere om tiden efter murens fald på i dette emne.