Du er her:Forside / Emner / Statskuppet
Statskuppet

Svenskerne stormede København den 10.-11. februar 1659 efter en længere tids belejring. Det lykkedes dog ikke svenskerne at indtage København. Svenskerne anmodede herefter danskerne om fred. Danmark havde dog i krigen mellem 1657-1660 måtte dog afgive sine sydsvenske besiddelser. Efter krigenes afslutning stod Danmark i en enorm gæld. Rigsrådet, som var adelens "klub", blev af kong Frederik den 3. anmodet om at finde pengene.

Ingen ville godtage adelens løsningsforslag, og det endte med, at borgerstanden og de gejstlige gik i alliance med kongen imod adelen. Efter stort pres måtte adelen afgive magten til kongen, som nu reelt havde enemagten i Danmark.

På de følgende sider vil du blive sat ind i de mange begivenheder, der fulgte i kølvandet på dette statskup. Det medførte et historisk nybrud i det danske samfund i sidste halvdel af 1600-tallet. Det vil ligeledes blive beskrevet, hvordan hoffets liv udspillede sig i tiden, hvordan enevælden ændrede Danmarks samfund og meget mere.
    Læs og Lær
    I emnet om Statskuppet kan du læse om de begivenheder der medførte overgangen til enevælden i 1660, hvilke konsekvenser det havde for Danmarks statslige administration og for det standsdelte samfund, som hidtil havde karakteriseret riget.
    Du kan videre følge den oplyste enevældes udvikling og den kritik af styreformen, som opstod hen ad vejen.