Kvinders valgret



I 1908 blev en demokratisk milepæl plantet i dansk politik. Efter over 20 års diskussion blev det vedtaget ved lov, at kvinder kunne stemme til de kommunale råd. Det var en banebrydende ændring, der åbnede op for vedtagelsen af den almindelige valgret til Folketinget i 1915.

Før 1908 var det kun en begrænset del af befolkningen, der kunne stemme. Det var mænd over 25 år med egen husstand, som havde fast bopæl i kommunen og som betalte skat. Det var derfor ikke kun kvinderne, der var udelukkede, men også tjenestefolk og fattige.

Gifte kvinder var ikke myndige i modsætning til ugifte kvinder over 25 år og enker – hvis de betalte skat. Kvinder hørte til i hjemmet, mente man, og valgret ville i værste fald skabe strid mellem mand og kone. Men tiderne var skiftet ude i den store verden, og langsomt nåede disse forandringer også til Danmark.

    Læs og Lær

    Personer
    Her kan du læse om nogle af de kvinder og mænd, der var med til at skaffe kvinderne valgret.

    Baggrunden
    Hvorfor var det lige, at kvinderne ikke kunne stemme? Det kan du læse om her.

    Kampen om valgretten
    Her beskrives kvindernes vej til valgretten. Fra de første foreninger til kvinderne kunne gå til stemmeboksene første gang.

    Valgretten opnås
    Kvindernes valgret krævede en grundlovsændring før de endelig kunne fejre dagen, som nogle af de første i verden. Det kan du læse om her.

    Kilder
    Her er finder du kilder til arbejdet med kvindernes valgret. Der er kilder, der argumenterer for valgretten – men også imod.

    Tidslinje
    Få et overblik over hvad der skete hvornår under kampen om kvindernes valgret.