Forfatningskampen



I dag bliver der ofte klaget over, at det næsten ikke er til at se forskel på de politiske partier i folketinget. Partiernes politik ligner hinanden alt for meget, lyder kritikken. Sådan var det bestemt ikke før i tiden. Især ikke i den lange periode 1870 – 1901. Denne periode var præget af politisk kamp om vores grundlov. Striden kaldes derfor for forfatningskampen.

Som en følge af nederlaget til Preussen i 1864 blev der ændret i grundloven i 1866. Grundloven blev mere konservativ og elitær end grundloven af 1849. Dette startede en konflikt mellem partiet Det Forenede Venstre, der gerne ville gøre grundloven mere demokratisk, og partiet Højre, der gerne ville bevare den mere konservative grundlovsændring fra 1866.

Konflikten startede i 1870, da partiet Det Forenede Venstre krævede indførelse af folketingsparlamentarismen. Det modsatte Højre sig straks. Begge partier var uforsonlige overfor hinanden i deres krav. Derfor udviklede konflikten sig i en mere og mere uforsonlig retning. Dette nåede sit højdepunkt i 1880’erne, hvor Højre og Venstre nærede et decideret had mod hinanden. Der var endog en reel frygt for oprør og borgerkrigslignende tilstande i 1885.

Lederen af Højre var også statsminister. Han hed Estrup. Han var urokkelig i sit forsvar af 1866 grundloven. Først da han gik af i 1894 begyndte forfatningskampen at ebbe ud. Men det var først endelig i 1901, at man kunne erklære kampen for overstået. I 1901 blev den første Ventreregering udpeget. Det var den første regering, som ikke havde et flertal imod sig i folketinget. Det var altså den første regering, der opfyldte folketingsparlamentarismens princip. Hermed var vejen banet for en mere demokratisk grundlov, der bl.a. gav kvinderne valgret.

    Læs og lær

    Personer
    Her finder du beskrivelser af de centrale personer i forfatningskampen bl.a. Estrup, der blev selve symbolet på kampen.

    Baggrunden
    Hvordan kan det være, at der opstod en forfatningskamp i Danmark? Det kan du læse om her.

    Forfatningskampen
    Her beskrives selve forfatningskampen, parterne og deres meninger.

    Konsekvenserne
    Hvad betød forfatningskampen for det danske demokrati? Det kan du læse og lære om her.

    Kilder
    Her kan du finde kilder til dit arbejde med forfatningskampen. Du kan bl.a. læse om, hvad aviserne skrev om attentatforsøget mod Estrup.

    Tidslinje
    Få et overblik over, hvad der skete under  fortfatningskampen.